tirsdag, 01.03. 2016, Lise B. Christoffersen (lb@fla.de)

Fugle dør, når maven fyldes op og blokeres af plastik.

Fugle dør, når maven fyldes op og blokeres af plastik. (Foto: Chris Jordan, Wikimedia Commons)

Danmark har sin egen plastsuppe

Der er rigtig meget affald i verdenshavene. I nogle områder flyder der så meget affald rundt, at der dannes øer eller en tyk suppe af små plastikstykker.

Selvom de største øer af skrald befinder sig langt fra Danmark og Tyskland, så er vandet omkring os nok ikke så rent, som de fleste tror. Da forskere fra DTU Aqua undersøgte danske fisk i det nordlige Storebælt, fandt de plastikstykker på op til en halv centimeter i næsten hver tredje af fiskene.

Danmarks egen suppe

I det nordlige Skagerak, havet ved toppen af Danmark, skubber vinden og havstrømme plastik sammen, og langs Skageraks kyster finder man 10 gange så meget affald som ved Østersøen.

- Vi ved ikke engang, hvor meget plastik der er, og det er jo netop noget, vi skal finde ud af, siger miljøbiolog Henrik Beha Pedersen. Henrik er grundlægger af organisationen Plastic Change, der arbejder for at sætte fokus på plastikforurening.

I 2050 vil det være flere kilo affald end fisk i havene.

I 2050 vil det være flere kilo affald end fisk i havene. (Foto: wikimedia commons - Wilfredo Rodriguez)

Fisk og fugle spiser plastik

- Vi ser flere og flere videoer fra Danmark, hvor fiskere åbner fisk op, som har spiste hele stykker plastik. Fx torsk der har spist plastikkopper, siger Henrik. Og det er ikke kun fisk, der har plastik i maverne. Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd har over halvdelen af fuglene i Skagerrak alt for meget plastik i maverne.

Havner på din tallerken

Der hældes så meget plastikaffald i havene, at det svarer til en fyldt skraldebil hvert minut året rundt. I plastik er der kemikalier. Fx farvestoffer og kemikalier, der gør plastikken blød. Når plastikken bliver spist af fiskene, bliver nogle af de kemikalier optaget i fiskens mave.

- Mængden af kemikalier i de fisk, vi spiser, betyder nok ikke det store endnu, men vi ved det ikke, siger Henrik fra Plastic Change.

Til forældre

Abonnér på Zejt-ung

Vil du gerne læse Zejt-ung hver dag? Så køb et abonnement på Flensborg Avis. Med et abonnement kan du både læse Zejt-ung i avisen og på hjemmesiden. Og ekstra meget sport i Flensborg Avis.

Læs mere

Følg Zejt-ung

Følg os på Instagram, Snapchat og Facebook!

Vil du vide hvad Zejt-ung og junior-reporterne går og laver? Så kan du få et kig ind i livet på redaktionen ved at følge os på Instagram, Snapchat og Facebook.

Bliv Reporter

Vil du være reporter hos Zejt-ung?

Hvis du er mellem 10 og 15 år og har mod på at skrive, så er det lige noget for dig. Spørg dine forældre om lov og send os en tekst om, hvorfor det netop skal være dig.

Tilmeld

Zejt Food

Få zeje opskrifter og mere...

Her kan du finde denne måneds opskrift, testet af Zejt-ung's junior-food-team.

Vis opskrifter