torsdag, 15.06. 2017 11:30, Ina Grønvig (ina@fla.de)

Frirum fra fejlløs

Ingen er perfekte. Heller ikke Matilde Trobeck. På de sociale medier viser hun, hvordan det er at være helt almindelig, så unge piger kan få et frirum.

Matilde har talt grimt til sig selv før. Fordi hendes lår ikke er så tynde, som hun gerne vil have, og fordi benene er korte. Fordi hun har strækmærker. Ligesom så mange andre. Nu taler hun pænt til sig selv. Og så deler hun sine tanker og oplevelser på Instagram og sin blog. Som fx når hun er helt gennemblødt under armene, fordi hun bare sveder meget.

- Da jeg var 14 år, havde jeg det svært. Og der var ikke engang sociale medier, siger Matilde og forsætter:

- Jeg synes, det fokus der er på perfekte kroppe på sociale medier er forfærdeligt.

Derfor forsøger Matilde med sine egne sociale medier at lave et sted, hvor unge piger kan slappe af. Det gør hun under navnet "Helse Matilde".

Handler om genetik

Matilde Trobeck kan godt forstå, hvis man føler sig forkert, når man kigger på de "perfekte" kroppe på Instagram. Nogle gange har hun selv svært ved ikke at lade sig påvirke af det.

- Jeg har fandme hadet min krop. Det gør jeg ikke mere, men jeg er langt fra i mål, siger Matilde.

Hun har besluttet sig for, at hendes udseende ikke skal tage hendes energi. For hun får alligevel aldrig de tynde lår, som hun synes er flot.

- Det handler om genetik. Jeg har samme figur som min mor, så jeg kan jo se, at jeg ikke kan få slanke lår og lange ben, siger hun.

Desuden har Matilde lagt mærke til et mønster, når hun er utilfreds med sin krop. Det skyldes nemlig ofte noget andet.

- Hvis jeg har det dårligt med mig selv, er det måske fordi jeg er stresset. Det er sjældent på grund af min krop, siger hun.

Taler sig selv op

Matilde Trobeck kommer nogle gange til at tale grimt til sig selv. Så forsøger hun at stoppe det og gøre det helt omvendt.

- Hvis jeg har en dårlig dag, snyder jeg mig selv til at få det bedre. Så siger jeg: "Du ser skide godt ud". Jeg taler mig selv op, forklarer Matilde.

Desuden giver hun sig selv lektier for. Førhen trænede hun aldrig i shorts - for at skjule sine lår. Men det er hun begyndt på nu. Hun er gået i shorts-træningslejr.

- Det var vildt grænseoverskridende første gang. Det er det ikke mere, siger hun.

For Matilde Trobeck handler det om at tage ansvar. Man skal gøre en indsats for at få det godt med sig selv.

Til forældre

Abonnér på Zejt-ung

Vil du gerne læse Zejt-ung hver dag? Så køb et abonnement på Flensborg Avis. Med et abonnement kan du både læse Zejt-ung i avisen og på hjemmesiden. Og ekstra meget sport i Flensborg Avis.

Læs mere

Følg Zejt-ung

Følg os på Instagram, Snapchat og Facebook!

Vil du vide hvad Zejt-ung og junior-reporterne går og laver? Så kan du få et kig ind i livet på redaktionen ved at følge os på Instagram, Snapchat og Facebook.

Bliv Reporter

Vil du være reporter hos Zejt-ung?

Hvis du er mellem 10 og 15 år og har mod på at skrive, så er det lige noget for dig. Spørg dine forældre om lov og send os en tekst om, hvorfor det netop skal være dig.

Tilmeld

Zejt Food

Få zeje opskrifter og mere...

Her kan du finde denne måneds opskrift, testet af Zejt-ung's junior-food-team.

Vis opskrifter