onsdag, 16.12. 2015, (zejt-ung@fla.de)

(Foto: Arla.dk)

Figur-småkager til jul

Prøv denne lækre dej med børnene i køkkenet. Mulighederne er uendelige, og det er kun fantasien, som sætter grænser. Hvem kan lave de flotteste figurkager?

Opskriften gælder for 1 portion (ca. 100 mindre figurkager)

Ingredienser:

100 g smør

50 g brun farin (ca. 3⁄4 dl)

200 g sukker (ca. 2 1⁄4 dl)

300 g sirup (ca. 2 dl)

1 spsk stødt kanel

2 tsk stødt ingefær

1 spsk natron

3 dl mælk

1 kg hvedemel

Pynt

Glasur

Fremgangsmåde:

Smelt smør, farin, sukker og sirup sammen ved svag varme. Tag gryden fra varmen. Rør krydderier og natron i. Tilsæt mælken lidt efter lidt. Afkøl massen helt. Kom melet i, men hold lidt tilbage, så dejen ikke bliver for stiv. Ælt den godt igennem og tilsæt evt. resten af melet. Stil dejen tildækket i køleskab til næste dag. Rul dejen ud i ca. ½ cm tykkelse og stik den ud med kageforme. Bag kagerne øverst i ovnen, til de er svagt lysebrune. Afkøl kagerne på en bagerist og pynt dem.

Bagetid:

Ca. 5 min. ved 200°.

Opskrift www.arla.dk

Til forældre

Abonnér på Zejt-ung

Vil du gerne læse Zejt-ung hver dag? Så køb et abonnement på Flensborg Avis. Med et abonnement kan du både læse Zejt-ung i avisen og på hjemmesiden. Og ekstra meget sport i Flensborg Avis.

Læs mere

Følg Zejt-ung

Følg os på Instagram, Snapchat og Facebook!

Vil du vide hvad Zejt-ung og junior-reporterne går og laver? Så kan du få et kig ind i livet på redaktionen ved at følge os på Instagram, Snapchat og Facebook.

Bliv Reporter

Vil du være reporter hos Zejt-ung?

Hvis du er mellem 10 og 15 år og har mod på at skrive, så er det lige noget for dig. Spørg dine forældre om lov og send os en tekst om, hvorfor det netop skal være dig.

Tilmeld

Zejt Food

Få zeje opskrifter og mere...

Her kan du finde denne måneds opskrift, testet af Zejt-ung's junior-food-team.

Vis opskrifter