lørdag, 29.04. 2017, Praktikanterne Arthur Nierade og Olivia Liedl (zejt-ung@fla.de)

(Foto: Foto: Tim Riediger)

Enie har fart i benene

Selvom hun er bare 12 år, så er der fart over feltet hos Enie Fünning. Hun går nemlig til speedskating.

Speed-Skating er, som navnet siger, en meget hurtig sport. Enie kan køre op til 40 km i timen. Det er derfor, at Enie elsker det. Det er det, som hæver det over andre sportsgrene. Farten.

Det hele startede, da Enie var 4 år gammel og begyndte at interessere sig for at køre inliners. Da hun var omkring 5 år, fik hun sin første træner.

- Først tænkte jeg, at jeg ikke kunne det, men min træner sagde, at jeg nok skulle klare det, fortæller Enie Fünning.

Sidenhen er sporten blevet mere seriøs for Enie, og hun er faktisk blevet så god, at hun har vundet omkring 15 pokaler og 30 medaljer.

Hjerte til skating

Enie er også aktiv i andre sportsgrene. Hun svømmer, spiller ishockey og laver triatlon. Men der er noget særligt over speedskating. Noget der får Enie til at lyse op, når hun taler om det.

- Jeg elsker den sport. Jeg elsker at se billeder og videoer af speedskating, siger hun.

Det er speedskating, der har vundet hendes hjerte.

Det kræver tid

At lave så meget sport kræver meget tid. Enie Fünning træner speedskating mellem to og tre gange om ugen. Når det er vinter i en hal og om sommeren udenfor på gaden. Ved nogle løb kører hun også på noge specielle baner.

Men det er ikke kun farten, der skal trænes. Speedskating handler også om taktik, og her er Enies taktik helt klar. Hvis hun skal køre 12 runder i et løb, hvilket svarer til 2 km, så giver hun den ikke fuld gas i starten. I stedet holder hun lidt igen, så hun kan skrue op for tempoet de sidste fire runder.

De andre kører ofte meget hurtigt i de første runder og har ingen kræfter mere i de sidste. Og så sætter Enie fart på, og de andre ser bare efter hende.

- Det er det bedste at køre i kurven og overhale dem alle, siger Enie stolt.

Kan ikke leve uden

Enie har flere gange oplevet at komme til skade ved speedskating. Men det gør hende ikke bange.

- Jeg siger til mig selv: "Det er sket, men du skal ikke tænke mere på det." Ellers sker det bare igen, forklarer Enie Fünning.

Enie har aldrig været på sygehuset på grund af skader. Men hun har en gang været til lægen på grund af muskelbetændelse i sit knæ. Dengang sagde lægen, at hun skulle holde lidt igen med alt den sport. Til det svarede Enie:

- Uden sport kan jeg ikke leve.

Til forældre

Abonnér på Zejt-ung

Vil du gerne læse Zejt-ung hver dag? Så køb et abonnement på Flensborg Avis. Med et abonnement kan du både læse Zejt-ung i avisen og på hjemmesiden. Og ekstra meget sport i Flensborg Avis.

Læs mere

Følg Zejt-ung

Følg os på Instagram, Snapchat og Facebook!

Vil du vide hvad Zejt-ung og junior-reporterne går og laver? Så kan du få et kig ind i livet på redaktionen ved at følge os på Instagram, Snapchat og Facebook.

Bliv Reporter

Vil du være reporter hos Zejt-ung?

Hvis du er mellem 10 og 15 år og har mod på at skrive, så er det lige noget for dig. Spørg dine forældre om lov og send os en tekst om, hvorfor det netop skal være dig.

Tilmeld

Zejt Food

Få zeje opskrifter og mere...

Her kan du finde denne måneds opskrift, testet af Zejt-ung's junior-food-team.

Vis opskrifter