fredag, 07.04. 2017 16:52, Ina Grønvig (ina@fla.de)

Det hele er ikke sort for Alexander

13-årige Alexander har været blind, siden han var helt lille. Sådan helt blind, hvor han kun kan se sort. På trods af det ser Alexander ikke sort på livet. Vilje

Unge med udfordringer

Alexander Hansen elsker at gå i biografen. Han har set alle Harry Potter-filmene og har også læst bøgerne. Derudover elsker han som så mange andre 13-årige at spille computer. Og så har han lige fået en pokal for at være årets fighter i sin bordtennisklub. Alexander er som alle andre teenagere - bortset fra at han ikke ved, hvordan spisestuen derhjemme ser ud. Alexander er blind.

Blev blind som nyfødt

Alexander og hans bror blev født fire måneder for tidligt. Det blev en hård start på livet og en tur i respirator. Den hårde start endte med at koste Alexander synet.

- Det hele er bare sort. Der er intet lys, forklarer han.

Selvom det hele er sort for Alexander, så ser han ikke sort på tingene. Alexander er fyldt med gå-på-mod og kaster sig ud i alle udfordringer.

Et bat tak

- Det at være blind ødelægger nogle ting. Men det er ikke en katastrofe, og jeg tager alle udfordringer op, siger Alexander.

Det var fx også sådan, at han kom i gang med at spille bordtennis. Det spillede de andre elever på skolen, men hans lærer syntes i første omgang ikke, at Alexander skulle spille med.

- Så bad jeg bare om et bat, så jeg kunne være med, forklarer han.

Vil gøre det selv

Alexander har prøvet lidt af hvert. Han har både gået til dans og ridning. Begge dele var han god til, men især ridning blev lidt kedeligt i længden.

- Jeg kunne alt, bare ikke styre, forklarer Alexander.

Derfor var han afhængig af, at andre trak hesten for ham. Og Alexander gider altså ikke være afhængig af andre.

Vejen til voksen

Selvom Alexander er blind, er der ikke mange ting, han ikke kan. Han går i biografen, vasker tøj, laver mad og spiser det. “En appetit som en voksen mand”, siger han stolt. Han skal også på efterskole, når han bliver gammel nok til det. Selvfølgelig skal han det. Også selvom den ligger to broer væk fra hjemmet i Vojens.

- Man skal kunne klare sig selv. Ellers bliver man ikke voksen, siger Alexander.

Opfør dig pænt

Både i sin fritidsklub og til bordtennis er Alexander den eneste med et handicap. Måske derfor er han også meget ligetil, når han møder nye mennesker.

Jeg siger hej, og så siger de hej, fortæller han.

Alexander oplever ikke, at fremmede hvisker om ham. Alligevel har han et godt råd til, hvordan man skal opføre sig, hvis man møder en blind.

- Man skal bare opføre sig pænt. Det gælder for alle. Også andre blinde. Og så kan man tænke lidt over, at der er en, der ikke kan alt. Så nogle gange skal man tage lidt ekstra hensyn, siger Alexander.

Til forældre

Abonnér på Zejt-ung

Vil du gerne læse Zejt-ung hver dag? Så køb et abonnement på Flensborg Avis. Med et abonnement kan du både læse Zejt-ung i avisen og på hjemmesiden. Og ekstra meget sport i Flensborg Avis.

Læs mere

Følg Zejt-ung

Følg os på Instagram, Snapchat og Facebook!

Vil du vide hvad Zejt-ung og junior-reporterne går og laver? Så kan du få et kig ind i livet på redaktionen ved at følge os på Instagram, Snapchat og Facebook.

Bliv Reporter

Vil du være reporter hos Zejt-ung?

Hvis du er mellem 10 og 15 år og har mod på at skrive, så er det lige noget for dig. Spørg dine forældre om lov og send os en tekst om, hvorfor det netop skal være dig.

Tilmeld

Zejt Food

Få zeje opskrifter og mere...

Her kan du finde denne måneds opskrift, testet af Zejt-ung's junior-food-team.

Vis opskrifter