fredag, 18.05. 2018, Ina Grønvig (ina@fla.de)

Dansk sprog er altafgørende

Det danske sprog er altafgørende for det danske mindretal. Sådan siger politiker Martin Henriksen.
- På den lange bane kan mindretallet ikke overleve, hvis tysk er det dominerende sprog.

(Arkivfoto: Lars Salomonsen)

Politiker Martin Henriksen synes ikke, at der bliver talt nok dansk i mindretallet. Det lægger han mærke til, når han er på besøg syd for grænsen. Og netop sproget er ellers et vigtigt for mindretallet, mener han.

- Det er vigtigt, at det danske sprog er et levende sprog. Derfor skal det bruges af så mange som muligt, siger Martin Henriksen. Han er medlem af Sydslesvigsudvalget for Dansk Folkeparti.

Det er et fælles ansvar

Skal der tales mere dansk i mindretallet, så kræver det, at hver enkelt person tager ansvar, fastslår Martin Henriksen. Det gælder de forældre, der melder deres børn ind i det danske mindretals institutioner. De unge mennesker har også selv et ansvar. Politikerne i Danmark er heller ikke overflødige.

- Fra Danmark skal man støtte op om kerneopgaven, som jo er at udbrede dansk sprog og kultur, siger Martin Henriksen.

Det er altså et fælles ansvar, at der tales dansk i mindretallet. Men det største ansvar ligger hos de enkelte personer, mener han.

"Jeg er dansk"

- Man skal gøre op med sig selv, om man vil være dansk eller tysk. Er svaret tysk, så skal man ikke være i det danske mindretal. Er svaret dansk, så skal man bruge sproget, konstaterer Martin Henriksen.

Han understreger samtidig, at han godt er klar over, at folk i det danske mindretal har andre forudsætninger for sproget, end danskere i Danmark har. Måske kommer de fra en familie, der taler tysk. Men det ændrer ikke på, at sproget skal i brug, siger han.

- Hvis man bliver spurgt, om man er dansker, skal man kunne svare klart og tydeligt ja, siger han.

Opbakning vil stoppe

Overtager det tyske sprog, så kan det godt give problemer i fremtiden, spår Martin Henriksen. For at mindretallet skal kunne få sin støtte, er det nemlig vigtigt med opbakning fra det danske folk.

- De skal kunne genkende sig selv i mindretallet. Kan de ikke det, kan vi nå til et punkt, hvor det ikke længere giver mening for dem at bakke op. Så vil der komme pres på politikerne, siger han.

Det punkt er dog ikke kommet endnu, beroliger han.

Til forældre

Abonnér på Zejt-ung

Vil du gerne læse Zejt-ung hver dag? Så køb et abonnement på Flensborg Avis. Med et abonnement kan du både læse Zejt-ung i avisen og på hjemmesiden. Og ekstra meget sport i Flensborg Avis.

Læs mere

Følg Zejt-ung

Følg os på Instagram, Snapchat og Facebook!

Vil du vide hvad Zejt-ung og junior-reporterne går og laver? Så kan du få et kig ind i livet på redaktionen ved at følge os på Instagram, Snapchat og Facebook.

Bliv Reporter

Vil du være reporter hos Zejt-ung?

Hvis du er mellem 10 og 15 år og har mod på at skrive, så er det lige noget for dig. Spørg dine forældre om lov og send os en tekst om, hvorfor det netop skal være dig.

Tilmeld

Zejt Food

Få zeje opskrifter og mere...

Her kan du finde denne måneds opskrift, testet af Zejt-ung's junior-food-team.

Vis opskrifter