lørdag, 07.11. 2015, Junior-reporter Julie Fryd Joost (zejt-ung@fla.de)

Børn og unge skal lære om en bedre madkultur

Sådan siger Martin Rasmussen, også kaldt ”Guf”, fra ”Mad-laboratoriet” på DR1. Martin er kok og har sit eget tv-program for børn og unge, og han vil udbrede budskabet om gode råvarer og sjove måder at lave godt mad på.

Guf laver grønne popkorn

Guf laver grønne popkorn (Foto: Screenshot fra Madlaboratoriet)

Zejt-food har talt med Martin Rasmussen om hans interesse for mad. Martin har et tv-program på ”DR Ultra”, hvor han tager rundt til forskellige børn i Danmark og lærer om deres hobby. Derefter går ”Guf” sammen med barnet ned i sit mad-laboratorie. Her skaber de sammen mesterværker og laver mad på rigtig sjove måder.

Martin har været kok i 16 år og siger, at han arbejder som kok forskellige steder, som fx forsamlingshuset på Vesterbro i København, hvor jeg også har interviewet ham.

Hvordan kom du på, at du ville lave dit eget tv-program om mad?

- Det var faktisk ret tilfældigt. Jeg var i ”Go´ Morgen Danmark” for snart 6-7 år siden. Så var der nogen fra DR, som så mig, og så blev jeg ringet op, og de spurgte mig, om jeg havde lyst til at lave ”Mad-laboratoriet”. Og så var jeg med til at udvikle og komme med ideer. Men faktisk har jeg aldrig rigtig ville i fjernsynet eller blive sådan kendt. Grunden til, at jeg er i fjernsynet, er fordi jeg gerne vil lære unge og yngre at lave god mad. Jeg synes nemlig, at vi har en dårlig madkultur. Så det hele handler egentlig mere om at uddanne og lære end at være i fjernsynet.

Har du altid drømt om at have dit eget tv-program?

- Nej, jeg har altid drømt om at uddanne, og igen: Det handler slet ikke om at være kendt, eller hvad man siger. Det handler mere om at uddanne og ligesom udvide horisonten for Danmarks madkultur.

Hvorfor har du netop valgt at være kok og arbejde med mad?

- Da jeg var omkring 12 år, fik jeg lov til at lave mad sammen med en, der hed Jonas, og hans forældre var ikke hjemme. Vi lavede forårsruller, og på der her forårsruller puttede vi ketchup, remoulade og sådan noget. Og det var der, jeg ligesom fandt ud af, at man kan blande smage, og det syntes jeg var spændende.

Før vidste jeg bare, at ”sådan laver man mad hjemme hos mig, og sådan laver man mad hjemme hos ham”. Jeg har aldrig sådan rigtig vidst, at man kunne blande smage og eksperimentere med det. Så det hele det opstod faktisk, fordi jeg fik lov til at lege med madlavningen.

Junior-reporter og ZEJT-FOOD skribent Julie Fryd Joost mødte spontant Guf fra Madlaboratoriet og lavede et inteview med ham.

Junior-reporter og ZEJT-FOOD skribent Julie Fryd Joost mødte spontant Guf fra Madlaboratoriet og lavede et inteview med ham.

Hvad er dit mål med, at du deler din viden med Danmark - og jo også Sydslesvig?

- Mit mål er, at folk ved mere om mad. Og at folk tænker over, at de fx ikke skal købe en ”ikke-økologisk” kylling, men at folk tænker over, at det skal købe en økologisk kylling og fravælge den kylling, som har haft er dårligt liv.

Til forældre

Abonnér på Zejt-ung

Vil du gerne læse Zejt-ung hver dag? Så køb et abonnement på Flensborg Avis. Med et abonnement kan du både læse Zejt-ung i avisen og på hjemmesiden. Og ekstra meget sport i Flensborg Avis.

Læs mere

Følg Zejt-ung

Følg os på Instagram, Snapchat og Facebook!

Vil du vide hvad Zejt-ung og junior-reporterne går og laver? Så kan du få et kig ind i livet på redaktionen ved at følge os på Instagram, Snapchat og Facebook.

Bliv Reporter

Vil du være reporter hos Zejt-ung?

Hvis du er mellem 10 og 15 år og har mod på at skrive, så er det lige noget for dig. Spørg dine forældre om lov og send os en tekst om, hvorfor det netop skal være dig.

Tilmeld

Zejt Food

Få zeje opskrifter og mere...

Her kan du finde denne måneds opskrift, testet af Zejt-ung's junior-food-team.

Vis opskrifter